Vestas fortsætter succesen i Vietnam
Den danske vindmølleproducent har fået en ordre på 50 MW fra det vietnamesiske udviklingsselskab Ia Bang Wind Power Joint Stock Company.
Ordren indeholder levering af 12 styk V150-4.2 MW-vindmøller, som skal installeres i The la Bang 1-vindmølleparken i Gia Lai-provinsen i det centrale Vietnam.
Udover selve vindmøllerne indeholder ordren blandt andet en 10-årig serviceaftale.
Vindmølleparken skal efter planen være i drift i tredje kvartal 2021.
Med ordren har Vestas nu rundet en samlet ordreindgang i Vietnam på 1,1 GW.