23948sdkhjf

Vindmølleindustrien: Fattigt forslag fra Dansk Energi

Dansk Energi foreslår at udskyde en havvindmøllepark i forbindelse med de igangværende energiforhandlinger. Det forslag er en klar ommer, lyder det fra Vindmølleindustrien.
I gårsdagens udgave af Berlingske peger Dansk Energi på at en udskydelse af etableringen af havmølleparken Kriegers Flak for at få parterne i energiforhandlingerne til at nå hinanden.

Det forslag møder nu kritik fra Vindmølleindustrien.

Ærgerlig over Dansk energi
- Det er ærgerligt, at en så stor organisation som Dansk Energi har så små visioner, når det kommer til jobskabelse på energiområdet. Alene vinddelen i regeringsudspillet vil give omkring 8.000 danske arbejdspladser, siger adm. direktør Jan Hylleberg i Vindmølleindustrien og henleder opmærksomheden på, at man allerede fra regeringens side har skaleret vindområdet ned med omkring en halv milliard kroner.

- Hvis man vil være seriøs og fremadrettet, så foreslår man i stedet, at alle vindprojekterne samlet kommer hurtigt i udbud, så markedet fastsætter den bedst mulige pris, fastslår direktøren og fortsætter:

- Regeringen har en målsætning om, at 50 pct. af vores elforbrug i 2020 skal komme fra vind. Det er en rigtig målsætning. Vind er nemlig den billigste og reneste alternative energikilde og en helt nødvendig del i omstillingen til et grønnere energisystem.

1 milliard fra et forlig
I sidste uge barberede klima- og energiminister Martin Lidegaard 1 milliard af energudspillet, men det er stadig en milliard for meget, lyder det fra Venstre, der vil have prisen ned på 3,6 mia. kr., i stedet for de 4,6 mia. kr. udspillet vil koste, som det ser ud nu.

Læs: Regeringen reducerer energiudspil med 1 milliard kroner
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109