Havets ”grønne guld” skal blive til bioenergi
Teknologisk Institut har fået 20 mio. kr. til at omdanne de to algearter Fingertang og Sukkertang til flydende brændstof i form af bioethanol, butanol, biogas.
Af Henrik Eilers
Parterne i det nye forskningsprojekt skal også finde ud af, om der er økonomi i at udnytte alger til at fremstille fremtidens biobrændstoffer, når denne energilagring kobles sammen med produktion af fiskefoder.
- Det er en stor og vigtig strategisk forskningssatsning, som jeg glæder mig til at tage ansvar for sammen med de bedste eksperter på området i Europa. At forske i at forvandle makroalger til bioenergi og fiskefoder i kommerciel skala er helt nyt, og det er fantastisk spændende at få mulighed for at være med til at komme ud i hele verden med nogle forhåbentlig banebrydende resultater, som vil give genklang på et område, hvor Danmark i forvejen er stærk, siger seniorforsker Anne-Belinda Bjerre, der står i spidsen for projektet.
En vigtig ressource til fremtidens energiforsyning
Hun tror, at projektets resultater på sigt vil skabe flere danske arbejdspladser, hvis projektets parter kan eftervise, at en satsnings på de endnu ikke udviklede dyrknings-, høst- og forbehandlingsteknologier til alger prismæssigt kan hamle op med konkurrencen fra de traditionelle fossile brændstoffer. En del af projektet går derfor ud på at undersøge, om dyrkningen og høsten af de flittigt voksende alger kan automatiseres ved brug af robotteknologi.
- Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og verdenssamfundet bliver nødt til at udnytte naturens ressourcer på den mest smarte måde, hvis vi kunne basere fremtidens energiforsyning på vedvarende energi. Her kan havets alger blive en af de centrale og vigtige bæredygtige ressourcer, så vi forhåbentlig kan efterlade jorden til næste generation i mindst den samme standard, som vi har i dag, vurderer Anne-Belinda Bjerre
Hun henviser i samme åndedrag til, at der er begrænsede mængder af fossile brændstoffer tilbage: Det tager naturen 200 millioner år at omdanne organisk materiale til olie og gas, mens det kun tager en måned for alger at reproducere sig selv. Desuden optager algerne ikke jord for at vokse; og de kræver kun tilførsel af sollys, vand, CO2 og de næringssalte, der forekommer naturligt i saltvand fra havet.
Bygger dyrkningsanlæg i Grenå
Algerne skal dyrkes i Grenå, hvor Teknologisk Institut bygger verdens største dyrkningsanlæg til alger på 20 hektar.
Forbehandlingen af algerne skal ske på Teknologisk Instituts nye bioraffinaderi syd for Kolding. I dette anlæg vil algerne omdannes til energi i en biologisk proces, en såkaldt fermenteringsproces, der foregår uden ilt ved en gæringsproces efter tilsætning af enzymer.
Anne-Belinda Bjerre vurderer, at fiskefoderet vil bidrage mest til bioraffinaderiets økonomi. Men hun understreger, at der også kan være et forretningspotentiale i industrielt at udnytte resten af den filtrerede algemasse, der bliver tilbage fra energiudvindingen, som ingrediens i en lang række andre produkter, fx i kosmetik og medicin. Selv saltet fra resterne kan bruges som vej- eller køkkensalt.
