23948sdkhjf

Iværksætterfirma sparer kWh i skurvognen

Firmaet EnergiCab vil spare en del kWh ved at efterisolere skurvognene på landets byggepladser.
Øget komfort til medarbejdere, mindre belastning af klimaet og betydelige økonomisk gevinster for både bygherrer, entreprenører og udlejere af skurvogne er blot nogle af de fordele, som iværksættervirksomheden, EnergiCab, vil sikre gennem forbedret isolering af skurvognsbyer.

Isoleringsløsninger sparer energi
EnergiCab er etableret med det formål at udvikle isoleringsløsninger til skurbyer, hvor opvarmning af skurvogne dagligt kræver unødige mængder af energi. EnergiCabs løsninger sikre, at entreprenører, bygherrer og udlejere af skurvogne kan undgå at skulle foretage store nyinvesteringer i skurvogne for at kunne leve op til bl.a. Elsparefondens nyeste anbefalinger.

- Vi er overbeviste om, at der er et stort uudnyttet marked. Offentlige og private bygherrer stiller allerede i dag krav til reduktion af energiforbruget på byggepladser, og det er vores klare forventning, at der kommer skærpede krav til isolering af skurvogne i fremtiden. Bygherrer ser på den samlede økonomi i et byggeri og herunder udgifter til opvarmning af skurvogne, siger iværksætter Morten Isbrand, der har etableret EnergiCab sammen med Lars Lindblad.

EnergiCabs løsning bygger på en idé om at isolere mellemrummet mellem de enkelte skurvogne og dermed reducere antallet af energikrævende ydervægge i skurbyer.

Besparelser testet i praksis
I følge EnergiCabs beregninger kan forbedring af isoleringen reducere det årlige energiforbrug pr. skurvogn fra over 5600 kWh til under 3500 kWh årligt.

Reduktionen er testet i praksis, og besparelsen ligger på samme niveau, som den beregnede. Udover at få en økonomisk gevinst så reduceres udledningen af C02 med over 13 tons om året ligesom indeklimaet i skurvognene forbedres.

EnergiCab har indgået flere aftaler med udlejere af skurvogne, og store entreprenører som f. eks NCC og Pihl & Søn.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094