23948sdkhjf

Bølgeenergi på forhandlerbordet

Socialdemokraternes energiordfører bringer nu bølgeenergien i spil, når forhandlingerne om energiforliget genoptages i denne uge.
En garanteret mindstepris for bølgeenergi skal være med til at sætte gang i en ny grøn industri i Danmark.

Sådan lyder argumentet fra Socialdemokraternes energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil, der nu bringer den hidtil oversete teknologi i energi-forligs-forhandlingerne i spil, skriver Jyllandsposten.

- Energistyrelsen vurderer, at bølgeenergi vil kunne dække op til 30 pct. af Danmarks energibehov, og der er en god sandsynlighed for, at det kan blive det nye vindmølleeventyr. Men vi er nødt til at smække lidt til det, for at vi kan komme først, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Jyllandposten.

Mindstepris & økonomiske rammer
Pengene til det nye energieventyr vil hun finde inden for den økonomiske ramme på 3,9 mia. kr., som regeringen nu har afsat til et nyt energiforlig.

Formand for Bølgekraftforeningen i Danmark Erik Skaarup vurderer, at det vil være nødvendigt med en garanteret mindstepris på 2,50 til 3,50 kr. pr. kilowattime i 5-10 år for at få gang i en industri med bølgekraft.

Vindmøllestrøm er i dag garanteret en mindstepris på 25 øre pr. kilowatttime, mens biogas støttes med 74,50 øre pr. kilowatttime.





Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078