23948sdkhjf

Produktion af powerPerfectoren rykker tættere på Danmark

Og det giver danske fordele i form af kortere leveringstider og et design, der i langt højere grad er tilpasset danske forhold,
I midten af februar forlod de første europæisk-producerede strømbesparende PowerPerfector-enheder samlebåndet.

- At produktionen er rykket til Europa er fantastiske nyheder for os og vores kunder, siger Morten Nyholm Jensen, salgschef hos TecPartnering i Holte, som projekterer, sælger og distribuerer powerPerfector med eneret for Danmark.

- Det betyder, at vi fremover kan tilbyde væsentlig bedre leveringstider, som næsten bliver halveret, og vi får også mere indflydelse på produktudviklingen af enhederne.

Nye designs tilpasset danske forhold
Siden introduktionen i 1993 af den spændingsoptimerende teknologi, er PowerPerfector blevet produceret på fem fabrikker i Japan. Men fra midten af februar produceres enhederne også i England.

- Med den europæiske produktion kan vi tilbyde et helt nyt og innovativt design tilpasset europæiske og danske forhold, der forbedrer effektiviteten af PowerPerfector uden at gå på kompromis med kvaliteten af enhederne, fortæller Morten Nyholm Jensen.

- I de første europæisk-fremstillede enheder vil den indbyggede CO2-mængde således være reduceret med ca. 17 % og fremadrettet vil vi være med til at præge enhederne endnu mere i retning af behovene på det danske marked.

Hurtigt voksende green tech virksomhed
PowerPerfector, der er en japansk opfindelse, er siden starten af 1990’erne installeret i virksomheder og institutioner over hele verden.

I 2005 etablerede powerPerfector et europæisk hovedsæde i London, som siden er vokset til en af Storbritanniens mest succesfulde green tech virksomheder, og som i 2011 blev udnævnt til den hurtigst voksende ”grønne” virksomhed.

Fra 2008 er der løbende etableret salgs- og distributionskanaler i andre europæiske lande, herunder i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094