23948sdkhjf

Vindkraft passerede i 2011 25 pct. af det danske elforbrug

Vindkraft dækkede ved udgangen af 2011 mere end 25 pct. af det danske elforbrug.
Udbygningen af vindkraft bevæger sig derfor mod målsætningen om over 50 pct. vindkraft i 2020.

Flere landmøller i 2011
En opgørelse viser, at der på land blev opstillet 174 MW i 2011, hvilket er en stigning i forhold til 2010, hvor der blev opsat 157 MW. 2011 bød på det højeste antal opsatte MW på land siden 2002. Opsætningen af de nye vindmøller foregår blandt andet som en del af en løbende udskiftning af vindmøller på land.

- Det er godt at se, at den planmæssige udskiftning af ældre møller er godt i gang rundt omkring i landet. Udskiftningen vil gøre, at danskerne kan se frem til færre men mere effektive vindmøller i landskabet. Som tallene viser, er flere kommuner godt med i denne udskiftning, men der foreligger fortsat et stort arbejde i de kommende år, for at nå målet om 50 pct. vindkraft i 2020, siger konsulent Karina Lindvid fra Vindmølleindustrien.

Færre men mere effektive møller i landskabet
Opgørelsen viser, at der sidste år blev taget 56 MW ned, fordelt på 156 møller. Det skal ses i lyset af ambitionen om færre, men mere effektive møller i det danske landskab. Derfor vil man i de kommende år kunne opleve, at der vil blive foretaget en fortsat udskiftning af de ældre vindmøller.

Frem mod 2020 skal 1800 MW udskiftes på land. Ifølge et overslag fra Vindmølleindustrien vil dette svare til 1900 færre møller i landskabet, baseret på, at 900 nye rejses og 2800 vindmøller udfases.

Udbygning på havet tager fart i de næste år
Mere end 25 pct. af det danske elforbrug kommer nu fra vindkraft, hvilket er en stigning fra ca. 22 pct. i 2010. Årsagen til denne markante stigning er, at der generelt var et fald i elforbruget fra 2009-2011 i forhold til 2008. Derudover var 2011 et bedre vindår end de foregående, og endelig blev havmølleparkerne Horns Rev II og Rødsand B ibrugtaget. Og netop på havet forventes der i de kommende år en markant udbygning af vindkraft.

Således vil der 2012 være store udvidelser på havet, når de første havvindmøller i Anholt Havmøllepark begynder at producere strøm. Når alle møllerne er tilsluttede i løbet af 2013, vil de producere grøn strøm til 400.000 husstande.

Kilde: Vindmølleindustrien - http://www.windpower.org/

Kommenter artiklen (5)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094