23948sdkhjf

Nye miljørapporter viser det samme som de tidligere

Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommune har netop modtaget en ny miljørapport i forbindelse med den omstridte vindmøllepark Thorup-Sletten med 18 vindmøller der fordeler sig på hver sin side af kommunegrænsen mellem Jammerbugt og Vesthimmerland.

Det skriver TV2 Nord.

Vindmølleparken blev indviet i 2020, men efter klager fra naboer og Danmarks Naturfredningsforening til Planklagenævnet over sagens forløb blev plangrundlaget i marts 2021 tilbagevist.

Årsagen var, at kommunerne ikke havde undersøgt konsekvenserne godt nok for de fugle, der lever i området, som grænser op til et Natura 2000-område.

De to kommuner og Eurowind Energy, der har opført møllerne, har derfor udarbejdet nye miljørapporter, som viser samme resultater som tidligere: at fuglelivet i området ikke tager skade.

Naturfredningsforening: Rapporten er en ommer

Hos Danmarks Naturfredningsforening mener man, at den nye rapport ikke er retvisende, da den ikke tager udgangspunkt i et helt fugleår i området.

- Rapporten er en ommer. For eksempel er blå kærhøg en vintertrækfugl, og i den periode har man valgt lige nøjagtigt ikke at tælle fugle, så den er ikke retvisende, siger Søren Rosenberg, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt, til TV2 Nord.

Head of public Affairs hos Eurowind Energy Joachim Steenstrup siger, at man er glad for den nye rapport, da det handler om dokumentation, men han vil gerne se det komme i mål, for han vil ikke blive overrasket, hvis der kommer flere klager.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078