23948sdkhjf

Ingen fjernvarme til landsbyer – industriområder kan godt komme på

I Holstebro Kommunes varmeplan, hvor det skal undersøges, hvordan  brugen af naturgas udfases, har ti mindre lokalsamfund med 795 husstande alle fået stemplet "Ikke fjernvarmepotentiale", da det ikke vil være rentabelt at udrulle fjernvarme til områderne.

Til gengæld har seks erhvervsområder i Holstebro fået mulighed for at få fjernvarme.

Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Formand for Holstebro Kommunes natur-, miljø- og klimaudvalg Karsten Filsø (SF) havde gerne set, at det havde forholdt sig anderledes. Men det skal også give økonomisk mening, understreger han

Det betyder, at borgerne i de berørte samfund selv skal finde alternative løsninger - eventuelt varmepumper.

De seks erhvervsområder i Holstebro er derimod inde i varmen.

- Der er enkelte beboelser imellem også. Men det handler ikke om, at det er erhvervsvirksomheder - det handler om, at det er områder, der alle ligger i nærheden af eksisterende fjernvarmeledninger, og som derfor er lettere og billigere at konvertere, siger Karsten Filsø til Dagbladet Holstebro Struer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079