23948sdkhjf

Hovedstadskommunerne har ikke plads til VE: Det er noget snøvleri

Direktør for Rådet for Grøn Omstilling Bjarke Møller kalder hovedstadskommunernes manglende indmelding af arealer til vedvarende energi for snøvleri.

 Kommentaren kommer efter, at TV2 Kosmopol har afsløret at 30 ud af 34 af hovedstadskommunerne ikke har meldt arealer til vedvarende energi ind. Noget kommunerne ellers var blevet bedt om for at Danmark kan opfylde den politiske ambition om at firedoble produktionen af vedvarende energi på land frem mod 2030. 

Argumentet fra kommunerne er, at der ikke er plads. Men det er altså noget vrøvl, mener Bjarke Møller.

- Det passer simpelthen ikke. Det handler bare om, at vi skal tænke meget mere kreativt, siger direktør Bjarke Møller til TV 2 Kosmopol.

Han peger på, at der er masser af uudnyttede muligheder – blandt etablering af solceller på tage, over parkeringspladser og langs og over motorveje. I Hvidovre Kommune, som er en af de fire, der har meldt arealer ind, er der planer om at overdække to motorvejsstrækninger med solceller. 

Bjarke Møller mener at en løsning på problemet kan være at staten stiller skrappere krav til kommunerne og straffer de kommuner, der ikke leverer.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079