23948sdkhjf

Hanstholm vil med på offshore-bølgen

Nordvestjyderne er klar med en massiv udvidelse af havnen, der skal give byen en bid af det milliard-store marked for ophugning af boreplatforme.
Esbjerg vil det, Frederikshavn vil det – og nu vil Hanstholm også med i kampen om de omfangsrige kontrakter på ophugning af boreplatforme, der venter i de kommende år.

Ifølge Børsen vil Hanstholm Havn derfor sætte gang i en 1,2 mia. kr. dyr udvidelse af havnen. Det skal dels give en tredobling af havnens størrelse og dels give en dybgang på 12,5 meter, som kan sikre, at de store offshore-konstruktioner kan trækkes ind til land.

- Nogle vil måske nok sige, at vi forsøger at konkurrere med Esbjerg. Men man kan også betragte vore planer som et supplement til Esbjerg. Kendsgerningen er, at vi med en dybgang på 12,5 meter vil kunne tage større olieplatforme ind end Esbjerg, siger teknisk chef i Hanstholm Havn, Peter Nymann, til Børsen.

Markedet for skrotning af udtjente boreplatforme ventes at blive på flere hundrede milliarder kroner, og i Hanstholm er målet, at havneudvidelsen skal give 1.000 ekstra arbejdspladser.

Disse skal dog ikke komme fra boreplatformene alene. I første omgang vil man gerne etablere en vindmøllepark samt satse yderligere på udviklingen af bølgeenergi.

Hanstholm havn forventer at være klar til de første boreplatforme i 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094