23948sdkhjf

Energibyen Skive roser energiministeren

Det er særdeles positivt, at energiminister Martin Lidegaard nu vil fremme naturgas som drivmiddel i biler, lyder det fra Energibyen Skive.
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (RV) erklærer sig i dag over for Energy Supply parat til at iværksætte politiske initiativer, som skal fremme brugen af gas i den danske transportsektor.

Læs også: Minister: Vi er klar til gasdrevet transport

Den udmelding vækker glæde i Skive, hvor Steen Hintze fungerer som projektleder i Energibyen Skive og er centralt placeret i udviklingen af det skandinaviske marked for anvendelsen af grønne gasser til transport.

Han betegner det som ”særdeles positivt”, at ministeren nu vil se på mulighederne for at gøre det økonomisk attraktivt at køre i biler med biogas eller naturgas som drivmiddel.

- Biogas og naturgas anvendes allerede som drivmiddel for lastbiler, busser og andre køretøjer i en lang række europæiske lande. Vi behøver bare kigge over til naboerne i Sverige. Det vil sige, at vi kan komme i gang, lige så snart ministeren har skruet en model sammen, der gør det økonomisk realistisk at anvende gas i biler, forklarer Steen Hintze, der er projektleder på konferencen og udstillingen ”Grøn gas til transport” i Skive den 31. januar-1. februar 2013.

En lastbil med naturgas i tanken udleder cirka 20 procent mindre CO2 end en tilsvarende dieselmodel, mens biogas produceret på gylle kan præstere et negativt CO2-regnskab, fordi afgasningen af gyllen reducerer udledningen af metan, som er en kraftig drivhusgas. 1 ton metan har cirka samme drivhuseffekt som 21 ton CO2.

- Eftersom teknologien er velafprøvet, kan vi hurtigt komme i gang med at forbedre transportsektorens klimaregnskab markant og samtidig bidrage til at få løst udfordringerne med at skabe øget vækst og beskæftigelse i Danmark, fastslår Steen Hintze.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078