23948sdkhjf

Ny rapport viser vejen til et grønt europa i 2050

Ved at skrue op for investeringer og de politiske målsætninger, vil et EU baseret på vedvarende energikilder kunne generere tre billioner Euro i besparelser på fossile brændstoffer inden 2050, og yderligere skabe en halv million ekstra jobs i energisektoren inden 2020.
Sådan lyder hovedpointerne i den nyligt offentliggjorte rapport, Energy revolution, bestilt af blandt andet EREC (European Energy Council).

Rapporten fungerer som et roadmap, der viser vejen frem for de ledere, der skal beslutte de politiske rammebetingelser for opfyldelsen af de vedtagne 2020-målsætninger. Yderligere fremhæves det i rapporten, at det er vigtigt, at politikerne fortsat holder et højt ambitionsniveau, idet der er store økonomiske fordele ved ambitiøse målsætninger frem mod 2030 og 2050.

Langsigtede målsætninger efterspørges
I dag bidrager vedvarende energikilder til 12,5 pct. af Europas energiforbrug, og EU er godt på vej mod 20 pct. målsætningen inden 2020. Men rapporten efterspørger mere langsigtede og ambitiøse målsætninger. Følges disse, konkluderer rapporten, at bidraget fra vedvarende energikilder kan stige til over 40 pct. i 2030 og 90 pct. i 2050.

En af de vigtigste forudsætninger for disse målsætninger er en hurtig udfasning af subsidier til kernekraft og fossile brændstoffer med henblik på et fair og liberaliseret energimarked i EU.

Grønne investeringer skaber massive besparelser
Hvis rapportens anbefalinger om målrettede grønne investeringer følges, vil det ifølge EREC, på tværs af de 27 EU lande, medføre besparelser på op imod 3 billioner Euro i fossile brændstoffer frem mod 2050.

Ved at sende et klart politisk signal med ambitiøse energimålsætninger, vil det, ifølge rapporten, kunne drive flere investeringer til sektoren og bidrage til en hurtigere omstilling til vedvarende energikilder, der kan bidrage til et energipolitisk uafhængigt EU og massive besparelser på fossile brændstoffer fremadrettet.

Kilde: Vindmølleindustrien

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078