23948sdkhjf

Smart City Kalundborg sat i søen

Partnerne bag pionerprojektet Smart City Kalundborg underskrev mandag en aftale, der indleder et 3-årigt samarbejde.
Nu starter arbejdet med – i et levende bysamfund - at teste og udvikle løsninger, der kan sikre en intelligent brug af energien, så det matcher de store danske ambitioner for vind, sol og biomasse.

Smart City Kalundborg er et pionerprojekt, der vil bidrage til at virkeliggøre den grønne omstilling af samfundet og støtte det politiske mål om 50 procent vindkraft i 2020. Projektet vil demonstrere en række praktiske løsninger på nogle af de udfordringer, som vi står over for på vejen mod et samfund uafhængigt af fossile energikilder. Det vil sige, at Kalundborg bliver et levende laboratorium, hvor man tester, hvordan man kan flytte borgernes og virksomhedernes energiforbrug og ikke mindst udvikler nye løsninger og markedspladser for energi.

Smart City Kalundborg-projektet skal demonstrere i praksis, hvordan en by kan udnytte energien bedst muligt. Det skal ske ved at få systemerne, der styrer el, vand, varme, transport og bygninger til at tale sammen. Det hele vil foregå på en åben platform, hvor en række virksomheder stiller deres teknologi og viden til rådighed.

Partnerne i projektet tager nu fat på at udvikle og demonstrere den intelligente platform, der effektivt kan integrere og fremme services indenfor energi, transport, bygninger og planlægning.

Det 100 mio. kroner store flagskibsprojekt Smart City Kalundborg har modtaget en større millionbevilling fra Energiteknologisk Udviklings- og demonstrationsprogram, EUDP.

Kalundborg Kommune er med projektet et skridt nærmere at blive til en smart city – et projekt som omhandler hele Kalundborg Kommune.

Der er tale om et af de mest ambitiøse projekter til dato herhjemme. Udover at gøre Kalundborg til stedet, hvor fremtidens Smart Grid bliver til virkelighed, så er målet at levere løsninger og metoder til inspiration for andre byer i Danmark, såvel som i udlandet.

Hvem står bag Smart City Kalundborg?
SEAS-NVE spiller som lokalt energiforsyningsselskab en central rolle, og står bag projektet sammen med Kalundborg Kommune, Dansk Energi og Spirae i et konsortium, der har hovedansvaret for at gennemføre EUDP-projektet. Foruden kernepartnerne deltager ABB, CleanCharge, Clever, Danfoss, Gaia Solar, DONG Energy, Gridmanager og Schneider Electric.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062