23948sdkhjf

Grøn energi tager fart i Kina – selv i de mindre byer

Et stigende fokus på grønne løsninger åbner døre for dansk eksport. Blandt andet i Xuzhou, hvor DI-Asia Base nu har haft kontor i to år.
I takt med Kinas økonomiske vækst er landets energiforbrug, ifølge Business Monitor International, vokset med cirka 5,5 procent årligt i perioden 1981-2011. I regeringens seneste femårsplan fra 2011 er målet at nå en reduktion i Kinas energiforbrug på 16 procent per BNP-enhed inden 2015.

Energibesparende løsninger er derfor stadig i højsædet, og for et par uger siden offentliggjorde regeringen landets fremtidige strategi; ”China’s Energy Policy 2012”. Heri understreges blandt andet vigtigheden af forskning og udvikling på området samt større samarbejde med udenlandske virksomheder i form af handel og videnudveksling.

Som en del af planen vil regeringen også stimulere energiudviklingen i de mindre by- og grænseområder ved at øge forbruget af energibesparende løsninger. Derfor har den kinesiske regering besluttet, at der inden 2015 skal etableres 200 amter indenfor grøn energi og 1.000 landsbyer, der gør brug af solar energi, skriver den kinesiske nyhedsside Xinhua.

En 3rd tier city – nu også med ’grønne’ cykler
Som et led i regeringens energibesparende strategi har blandt andet 15 byer i Kinas Jiangsu-region etableret grønne cykelstationer. En af disse byer er Xuzhou, der ligger knap 2,5 timers kørsel med hurtigtoget fra Shanghai.

Ved at betale knap 30 kr. i depositum kan man få et cykelkort, der giver adgang til de forskellige cykelstationer, som man i dag kan finde rundt omkring i byen. Lejen af de grønne cykler er lidt under 1 kr. i timen, hvilket stadig er billigere end at tage den lokale bus, som ofte koster 4 kr. for en tur/retur-billet. Det er blandt andet initiativer som dette, der illustrerer den bæredygtige udvikling i Kinas mindre byer.

Masser af muligheder for danske virksomheder i Xuzhou
DI-Asia Base er en del af DIs internationale afdeling, der tilbyder en lettere og hurtigere opstart for danske virksomheder, som er interesseret i at få del i den kinesiske markedsudvikling. I særligt Xuzhou er der sket en markant udvikling på ganske få år. I 2010 og 2011 oplevede byen en BNP-vækst på henholdsvis 23 og 21 procent. Dette, samt forventningerne til den fremtidige udvikling, var medvirkende til, at DI-Asia Base for to år siden valgte at udvide med et kontor i Xuzhou.

- Den kinesiske ledelse tænker og investerer i stigende grad i mere energibesparende løsninger såvel nationalt som på provins- og lokalniveau. Problemet har længe været, at reformer og initiativer ikke reelt er blevet implementeret og håndhævet på lokalt niveau, men det er begyndt at ændre sig. Vi ser nu, at man også i 3rd tier byer som Xuzhou begynder at indføre grønne løsninger, fortæller Josefine Kern Jensen, Branch Manager for DI-Asia Base’s kontor i Xuzhou.

Flere og flere udenlandske virksomheder er ved at få øjnene op for Xuzhou og byens mange muligheder og alene i de seneste fem år er værdien af udenlandske investeringer i byen gennemsnitlig steget med 44,6 procent pr år.

Få mere at vide om DIs kontorer i Kina
Hvis du er interesseret i at få mere at vide om, hvordan DI-Asia Base kan hjælpe din virksomhed ind på det kinesiske marked, kontakt:

Managing Director Glen Mikkelsen, +86-139 17 78 40 76, glmi@diab.cn

Branch Manager Josefine Kern Jensen, +86-139-18 74 83 91, jkj@diab.cn

Du kan også læse mere på www.omic.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063