23948sdkhjf

Stort energirenoveringsprojekt på Mors

Morsø Kommune søger at motivere 600 boligejere, der har olieopvarmede boliger til at energirenovering. Samtidig etableres netværk af lokale håndværkere.
Gratis energitjek og individuelle handleplaner kombineret med en unik landsbykonkurrence med et samlet budget på 1,67 mio. kr. skal få 600 boligejere i Morsø Kommune, som har olieopvarmede boliger, til at energirenovere.

Projektet er et af det største af sin art i Danmark og interessen er så stor, at det udover bevilling fra Morsø Kommune også har fået økonomisk støtte fra LAG Thy Mors og Indenrigsministeriet.

- De typiske besparelser, når der skiftes fra eksempelvis oliefyr til træpillefyr er ca. 16.000 kr. om året, hvilket bare er et af mange energitiltag, hvor familier vil kunne mærke en markant forskel. Og med ca. 3.100 boliger, der benytter olie til opvarmning på Mors er potentialet stort, fortæller Viggo Vangsgaard, som er Formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Morsø Kommune

Netværk for lokale håndværkere
Alle boliger med olieopvarmning, vil blive informeret om projektet pr. brev, og tildelingen af de 600 gratis energitjek vil derefter blive tildelt efter først til mølle princippet.

Derudover søger Morsø Kommune at motivere alle boligejere på Mors til energirenovering og skabe vækstpotentiale for erhvervslivet via blandt andet:

• Afholdelse af otte informationsmøder med foredrag om energirenovering af uvildige eksperter
• Etablering af netværk af lokale håndværkere, som kan give konkrete tilbud en uge efter energitjek og handlingsplaner.
• Samarbejde med de lokale banker, for at fremme udviklingen af energirenoveringen af boligerne både med fordelagtige lånemuligheder og viden inden for området.
• Aftaler med lokale arkitekter om, at alle der får et energitjek, har muligheden for gratis arkitekt hjælp.
• Større fokus på at skabe samarbejde med lokale produktionsvirksomheder og leverandører for at støtte op om målet om at få energirenoveret boligerne på Mors.

Landsbykonkurrence skærper interessen
For at øge interessen for energirenovering, igangsættes der også en landsbykonkurrence, hvor 50 boliger i en landsby kan vinde termografering, energitjek med handlingsplaner og en vurdering af ejendommene, hvis mange i området udfører de anbefalede renoveringstiltag.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078