23948sdkhjf

Deponeringsplan for atomaffald - dumpet

Det er urealistisk at lave et slutdepot for langlivet atomaffald i Danmark. Sådan lyder meldingen nu fra flere udenlandske eksperter på området.
Mens regeringen er i gang med at indsnævre feltet af mulige placeringer for et slutdepot for langlivet atomaffald på dansk grund, siger flere udenlandske eksperter nu, at et sådan depot i Danmark ikke er realistisk. Det skriver Information.

- Det er utænkeligt. Når ikke ét eneste land i verden har lavet et slutdepot til den type affald, så er det utænkeligt, at Danmark kan gøre det, siger Johan Swahn til Information. Swahn har forsket i opbevaring af atomaffald og er direktør i organisationen MKG, der overvåger de svenske myndigheders affaldshåndtering. Og også ph.d. i helsefysik, Erling Stranden, der har ledet et udvalg, som har stået for håndteringen af det norske atomaffald, deler ifølge Information Swahns synspunkt.

Eksperternes udmelding preller imidlertid tilsyneladende af på Dansk Dekommissionering, der har det praktiske ansvar for det danske atomaffald. Herfra siger direktør Ole Kastbjerg Nilsen til Information:

- Jeg henholder mig til den sikkerhedsanalyse, vi har fået lavet. Den viser, at det er en mulighed (red. at lave et slutdepot i Danmark).

Nye meldinger fra ministeren
I en mail til Information skriver sundhedsminister Astrid Krag ifølge avisen, at det hele tiden har været hensigten at forsøge at få det langlivede affald til udlandet, og at det stadig er hensigten.
Det er imidlertid en noget anden melding, end ministeren kom med for bare en måned siden.

På en offentlig høring den 22. oktober sagde sundhedsministeren nemlig, at det er »urealistisk« at eksportere atomaffaldet, og at Danmark derfor selv skal lave et slutdepot for det langlivede atomaffald. Det skriver Information.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078